Schackenborg Slot og dets rolle i Danmarkshistorien

Schackenborg Slot regnes for et af Sønderjyllands klenodier. Dets historie går langt tilbage i tiden. Og det er en beretning med masser af drama.

Schackenborg Slot var oprindeligt slet ikke et slot - og det hed i øvrigt heller ikke Schackenborg. Det startede som en borg, der skulle beskytte landsdelen mod angreb sydfra. Foto: mogeltonder.com

Vælg mellem 345 års eller næsten 1.000 års historie
Meget tyder på, at der omkring år 1050 lå et fæstningsværk nogenlunde samme sted, som Schackenborg Slot ligger i dag. Fra skriftlige kilder ved vi med sikkerhed, at der i 1200-tallet lå en borg. Den tilhørte bisperne i Ribe og blev bygget for dels at beskytte sejlvejen på Vidåen ind til Tønder, dels som et værn mod den frisiske indflydelse sydfra. Borgen havde navnet Møgeltønderhus. Vi ved også, at den i de år ofte blev angrebet, så den næsten konstant var under reperation. I 1434 var borgen så medtaget, at Ribebispen mere eller mindre måtte genopbygge den fra bunden.
Borgen kom under kongehusets vinger i forbindelse med reformationen i 1536. I 1545 gjorde Christian den 3. en af sine håndgange mænd, Detlev Ahlefelt, til lensherre på Møgeltønderhus. Han var en initiativrig herre, der dels satte gang i en større restaurering af borgen, dels opførte digerne i bl.a. Højer og Rudbøl. Det er således takket være ham, at inddæmningen af den sønderjyske marsk begyndte.
Gamle kort fortæller, hvor meget land der løbende er indvundet siden 1500-tallet. Møgeltønder er altså blevet "flyttet" længere ind i landet med tiden.

Schackenborg, der på dette tidspunkt stadig hed Møgeltønderhus, udviklede sig til et gods med et stort landbrug. Det krævede arbejdskraft og penge. Og det var fæstebønderne, der skulle levere begge dele. De blev både beskattet og behandlet hårdhændet. Men det fandt de sig kun i et stykke tid. De klagede til kongen. Det måtte de gøre i mange år, for adelen og kongedømmet holdt sammen på det tidspunkt i historien. Først i 1599, da Christian den 4. overtog tronen, skete der noget. Han købte godset tilbage til kongehuset og lempede den hårdhændede måde, fæstebønderne blev behandlet på.

Hans Schack og stormen på København
Den næste ejer, Hans Schack, var ud af en nordtysk adelsslægt. Han var professionel lejesoldat og havde bl.a. deltaget i 30-årskrigen. Dengang var hærenheder en forretning, hvor man gik i tjeneste hos den hertug eller konge, der betalte bedst. Hans Schack var startet som page og havde i bogstavelig forstand kæmpet sig op til at blive chef for sin egen lille hær. Han havde gjort tjeneste i både den svenske og det tyske hær.
Svenskerne havde på det tidspunkt trukket sig sejrrigt ud af 30-års krigen, og blev på det tidspunkt betragtet som en militær stormagt.

Hans Schack var kendt som både en dygtig feltherre og ekspert i fæstningslæg. Og takket være ham modstod København den svenske konge Karl Gustavs stormløb mod byens volde i 1659.

Den danske hær stod på det tidspunkt uden feltherre. Derfor blev der sendt bud efter Hans Schack. Han blev ansat i den danske hær i 1658 og fik ved den lejlighed også dansk statsborgerskab.
Han blev medlem af Krigsrådet og fik ansvaret for forsvaret af København. Ikke kun fordi han havde erfaring som feltherre, men fordi han også var ekspert i fæstningsanlæg. Han havde bl.a. været med til at befæste Hamborg, der også dengang var en europæisk storby.
Det var svære tider for kongeriget. Den svenske konge havde i 1658 besat Jylland og Fyn og fået sin hær over bælterne, så de på et tidspunkt kun stod 20 km fra Københavns volde. Ved freden i Roskilde 27. februar 1658 året mistede Danmark bl.a. Skåne, Halland og Blekinge til svenskerne.
Den svenske konge Karl X Gustav var imidlertid ikke tilfreds, og året efter bankede han igen på Københavns porte. Men denne gang var det Hans Schack, der tog imod ham.
Svenskerne stormede København i februar 1659. De led dog svære tab, og blev derfor nødt til at trække sig tilbage. Helt tilbage til Fyn, som de havde besat.

Der er stadig meget at se af Nyborg Fæstning, hvor svenskerne overgav sig til Hans Schack i 1659. Fæstningen blev først endeligt nedlagt i 1869. Foto: nyborgfaestning.dk

Danmark havde flere allierede syd for grænsen, og Hans Schack valgte derfor at sejle sine tropper til Kiel, hvorfra han samme med tyske tropper og en hollandsk flåde startede befrielsen af Fyn. Det blev en lang og hård kamp, men efter at have trukket sig tilbage til Nyborg, der på det tidspunkt var Fyns eneste befæstning, valgte svenskerne til sidst at overgive sig.

Hans Schack blev Danmarks rigsfeltherre efter sejren over svenskerne. Og det fejrede han med dette tidstypiske portræt.

Man kan således roligt sige, at Hans Schack havde afgørende indflydelse på, hvordan Danmark udviklede sig efter krigen med svenskerne. Faktisk må man undre sig over, at han ikke fylder mere i historiebøgerne. Især Københavns historie. Uden ham kunne hovedstaden og Sjælland sikkert være blevet svensk!

Hans Schack i Sønderjylland
Hans Schack havde forhandlet sig til både en adelstitel og en millionformue, da han gik i dansk tjeneste. Han fik bl.a. Møgeltønder Len, men han måtte efter svenskerkrigen betale for at overtage det daværende Møgeltønderhus. Han blev også medlem af Statskollegiet (den tids regering), blev rigsfeltherre (en slags forsvarsminister) og var en hovedkræfterne bag Enevældens indførelse i 1660, hvor den danske adel fik reduceret sin magt og indflydelse.
Da han havde gjort tjeneste i både den danske, svenske, franske og tyske hær, havde han været rundt i Europa og set, hvordan konger og grever boede. Og Møgeltønderhus - der nærmest var en ruin, da han overtog borgen - levede slet ikke op til hans drømme. Han havde meget større planer. Og hans beskæftigelse som hærføre havde gjort ham til en af de rigeste mænd i kongeriget.

Dette maleri, der findes over en af slottets døre, viser, hvordan slot og park så ud i 1750. Man kan både se slotshaven samt parken på den anden side af vejen. I baggrunden kan man skimte Slotsgaden og Møgeltønder Kirke.

Han rev de gamle bygninger ned og begyndte at bygge et slot på fundamenterne af den gamle borg. Håndværkerne fik til opgave at bygge et trefløjet slot i barok, som var datidens dominerende stilart.
To af de oprindelige bygninger på området byggede man videre på, bl.a. portbygningen. Den er således ikke ændret væsentligt siden 1664. Desuden bevarede Hans Schack voldgraven - sikkert et udslag at hans erfaring som fæstningsekspert. Slottet anses faktisk for at være det senest befæstede slot i Danmark.

Voldgraven, der løbet rundt om slottet og slotshaven, går helt tilbage til dengang, slottet var et fæstningsværk. Det er portbygningen man kan se til højre i billedet. Foto: mogeltonder.com

Det nye slot blev taget i brug i 1664. Syv år senere blev Hans Schack ophøjet til lensgreve og han benyttede lejligheden til at lægge nye alen til sin status - slottet ændrede navn fra Møgeltønderhus til Schackenborg.
Det er oprindeligt bygget i røde mursten. Først i 1750’erne fik det sit nuværende udseende med pudsede, hvide vægge. Slottet blev bygget om i den periode og fik bl.a. de store rokokodekorationer på gårdsiden.
Hans Schack fik med tiden andre besiddelser rundt om i Danmark. Bl.a. overtog han Gram Slot i 1663. Det var i en sørgelig forfatning, og i 1667 begyndte han en renovering af både bedriften og bygninger. Lidt efter samme principper, som han havde fornyet Schackenborg Slot.
Krigen med svenskerne havde reduceret antallet af bønder i området omkring Gram Slot fra 830 til 70. Derfor fik Hans Schack bønder fra andre egne af landet til at overtage de tomme bøndergårde, så det store landbrug, der hørte til slottet, kunne komme i gang igen.

En dansk bastion
Familien Schack og Schackenborg Slot var en dansk bastion mellem 1864 og 1920, hvor landsdelen var indlemmet i det tyske kejserrige. Møgeltønder var ved afstemningen i 1920 næsten 100 % dansksindet, mens nabobyerne Tønder og Højer dengang havde et stort tysk flertal.
Under Første Verdenskrig blev grev Otto Didrik Schack interneret i fire måneder. De tyske myndigheder opfattede ham nemlig som en trussel, der kunne falde dem i ryggen. Danskerne belønnede hans stålsatte kamp for danskheden ved at lade ham holde hyldesttalen til Christian X ved genforeningsfesten den 11. juli 1920 på Dybbøl Banke.

Schackenborgs historie i nyere tid
Schackenborg kom til at tilhøre Schackfamilien gennem 11 generationer. Det sidste grevepar havde ikke nogen børn. Derfor besluttede de i 1978 at give slottet tilbage til kongefamilien. Det blev den dengang 9-årige prins Joachim, der skulle ”arve” slottet.

Legoland i Billund har bygget hele Slotsgaden - inkl. Schackenborg Slot. Men dimensionerne er næppe helt præcise. I virkeligheden er slottet væsentligt større end portnerhuset. Foto: mogeltonder.com

Prinsen overtog slottet med de tilhørende jorder og avlsgårde i 1993 efter at have fået en landbrugsfaglig uddannelse, både herhjemme og i udlandet.
I forbindelse med sit ægteskab med Alexandra i 1995 fik slottet en gennemgribende istandsættelse, bl.a. takket være en folkegave på 13 millioner kroner. Moderniseringen kostede nok mere, men det var også tiltrængt. I flere år havde familien Schack ikke haft penge til at vedligeholde slottet, så det var i ret dårlig forfatning, da prins Joachim overtog det.
Ægteskabet med prinsesse Alexandra blev opløst i 2004, og prins Joachim boede alene på slottet, indtil han den 24. maj 2008 blev viet til Marie Cavallier, der nu har fået titel af prinsesse.
Det royale par på slottet fik naturligvis deres eget monogram. Det er tegnet af Prins Joachim og findes bl.a. på lågerne ind til slottet. Det gamle monogram kan efter sigende findes et enkelt sted på slottets bygninger..... hvis man kigger godt efter.
Over for slottet ligger Sønderhaven. Det er en park med en sø og små vandløb. Den blev anlagt i 1690'erne. Gennem tiden er der blevet plantet mange træer, så en stor del af parken i dag er en skov. I 2009 gennemførte Prins Joachim en omfattende renovering af parken, fjernede halvdelen af træerne og genoprettede stierne.

Om vinteren er det tydeligt at se de brede stier, der er i parken over for slottet. De blev anlagt som ridestier. Der er gratis adgang til parken hele året. Foto: mogeltonder.com

Stierne bliver meget tydelige om vinteren, når træerne har kastet deres blade. Som det kan ses på billedet, blev stierne anlagt så brede, at man kunne ride på dem.

Et af landets største landbrug
Det er i dag en fond, der sammen med prins Joachim, ejer slottet, tilhørende bygninger og en del af jorden. Prinsen solgte slottet til en fond for 100 millioner i 2014, men har dog beholdt ca. 600 ha. Landbrugsarealerne fordeler sig på ejendommene Røj, Solvig, Rosinfelt, Slotsfelt og Sødamgård. Det oprindelig areal var før salget på ca. 1.900 tdr. land.

Den store Slotsfeltlade, der er bygget efter samme principper som en basilika, hører til slottet, og blev istandsat for nogle år siden. Der er gratis adgang hele sommeren. Foto: mogeltonder.com

Schackenborg står – sammen med Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs – bag varemærket De 5 Gårde. Tilsammen producerer de bl.a. kartofler, ost, mel, brød, kyllinger og flere spændende øl.
De 5 gårde står bl.a. bag en Schackenborg Egesnaps. Den er brygget på mineralvand og bygmalt fra De 5 Gaardes marker. Hver flaske indeholder desuden et lille stykke egetræ fra en skov, der hører under Schackenborg. Og man får at vide, præcist hvor egetræet har stået, for etiketten er forsynet med GPS-koordinater for træets rødder.
Schakenborg lægger i øvrigt også navn til bl.a. en bitter, en vodka og en gin.

Klik her, hvis du vil læse om Slotsgaden.